BAGGRUND

Stenvogterne er en spirituel organisation som hævder de har rødder helt tilbage til de Ældste af Bjergenes Børn. Deres formål er at sikre at de Ældstes traditioner holdes i hævd og efterleves af alle efterkommere af Bjergenes Børn.
Deres overbevisning er at livet i Ceynor skyldes guder og elementerne, og deres loyalitet og tro er rettet mod elementerne. De er støbeskeen for Bjergenes børn, det vil sige alle gnomer, dværge og stenfolket og deres residens er livet under overfladen og alt hvad der hører til det. Organisationen har et sæde i Slatestone Bjerghallens kongeråd, og her forsøger de at sikre at Kongen altid husker på de gamle traditioner.

ORGANISATION

Organisationen er i essensen en druide eller shaman cirkel der rejser omkring i hallerne for at fortælle historierne om de Ældste af Bjergenes Børn og deres allierede. Deres færd for at bringe liv til Ceynor verdenen og mødet med de andre intelligente racer. I organisationen er alle lige og alles ord lyttes til, men for at sikre at deres deltagelse i kongerådet ikke bliver kaotisk, vælges der en blandt deres cirkel som deltager på vegne af organisationen i kongerådet. Dette har i over fem århundrede været Ukkadin Magmahånd.

ORDENEN I DAG

Ordenen består i dag af under et hundrede dværge og gnomer. Over tiden kommer færre og færre til, hvilket betyder at hvis ikke der sker noget, så vil organisationen og derved de sidste få tråde til en oldgammel og stolt tradition forsvinde.

I DAG ER ORDENEN LEDET AF

Alle er lige, men Ukkadin Magmahånd er udvalgt til at deltage i Kongerådet på vegne af organisationen.